Rejsende med bil

At tage på skiferie i egen bil er for mange den mest fleksible og bekvemme løsning. Du kan selv bestemme tempoet, lave hyggelige stop undervejs og have masser af plads til skiudstyr, bagage og måske lidt ekstra madpakker til turen. Men en kør selv skiferie i vintermånederne gennem Alperne eller Norden kræver forberedelse.

  • Motorvejsafgifter og tunnelgebyrer (vignetter, betalingsbomme, broafgifter)
  • Vinterudstyr: krav til vinterdæk, pigdæk og snekæder varierer fra land til land
  • Lovpligtigt sikkerhedsudstyr: fx refleksveste, advarselstrekant og førstehjælpskasse
  • Vej- og vejrforhold: i bjergområder kan sne- og issituation ændre sig hurtigt

Herunder finder du praktisk information for de lande, vi oftest sender gæster til på kør-selv-skiferie: Østrig, Frankrig, Italien, Norge og Sverige.

  • Vinterdæk og snekæder
  • Refleksveste til alle i bilen
  • Advarselstrekant og førstehjælpskasse
  • Vintervæske, isskraber og sneskovl
  • Kontanter/kort til bomme og tunneller
  • Tæpper og evt. varm drik til nødsituationer

Hos Thinggaard Rejser hjælper vi dig med at forberede en tryg kør-selv-skiferie. Tjek altid reglerne lige inden afrejse, da krav til vinterdæk og vejafgifter kan ændre sig. Har du spørgsmål til din rejse, er du altid velkommen til at kontakte os – så er du godt klædt på til turen.

For mange danskere går skiferien gennem Tyskland, uanset om slutdestinationen er Østrig, Frankrig, Italien eller Schweiz. Selvom Tyskland ofte “bare” er transit, er der alligevel regler og praktiske forhold, du skal kende til:

  • Motorveje (Autobahn): Gratis at bruge, men vær opmærksom på strækninger med hastighedsbegrænsning. Hvor der ikke er skiltet, anbefales en maks. hastighed på 130 km/t.
  • Vinterdæk: Der er situationsbestemt vinterdækpligt. Det betyder, at hvis der er sne, is eller slud, skal bilen være udstyret med vinterdæk eller helårsdæk mærket M+S og/eller snefnug-symbol
  • Lovpligtigt udstyr: Refleksvest til føreren, advarselstrekant og førstehjælpskasse
  • Benzin/pauser: Husk at der kan være travlt på rastepladser i vinterferien

  • Vignette: På alle motorveje skal du have en vignette (klistermærke eller digital). Du kan købe den online hos ASFINAG, på tankstationer tæt på grænsen eller i automater. Gyldighedsperioder: 1 dag (kun digital), 10 dage, 2 måneder eller 1 år
  • Særlige betalingsstrækninger: Ud over vignetten findes der ekstra betalingsafgifter på enkelte motorvejsstrækninger og tunneller (fx Brennerpasset, Tauern, Arlberg)
  • Vinterdæk og snekæder: Fra 1. november til 15. april er vinterdæk lovpligtige, når der er vinterføre (sne, is eller slud). Har du ikke vinterdæk, skal du som minimum have snekæder i bilen, som kan påsættes ved behov
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant, refleksvest (én til hver i bilen) og førstehjælpskasse

Læs mere om kør selv skiferie til Østrig.

  • Motorvejsafgifter (péage): Motorveje i Frankrig er betalingsveje. Du betaler ved bomme med kort eller kontanter. Du kan også bestille en “télépéage”-boks, som gør det hurtigere at passere
  • Loi Montagne: I udvalgte bjergområder (bl.a. Alperne) er det fra 1. november til 31. marts obligatorisk at have vinterdæk eller snekæder/snesokker i bilen. Zonerne er tydeligt skiltet
  • Store tunneller:
    • Mont Blanc-tunnelen (mellem Chamonix og Aosta) er betalingsbelagt
    • Fréjus-tunnelen (mellem Modane og Bardonecchia) er ligeledes betalingsbelagt
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant og refleksvest er påkrævet. Fra 2025 er det også påbudt at medbringe alkoholtester (dog uden bøde, hvis du ikke har den)

Læs mere om kør selv skiferie til Frankrig.

I Val Thorens skal parkering bookes minimum 8 dage før ankomst – bookingsystemet lukker 7 før ankomst, derefter skal man ringe og booke plads.

Det kan ikke anbefales at vente til man kommer til Val Thorens, da parkeringpladserne hurtigt bliver fuldt bookede. Når de er det, skal du til Menuires eller længere ned i dalen.

Husk venligst på, at i Val Thorens kan parkering under vintersæsonen kun foretages på de centrale offentlige parkeringspladser. Til disse pladser skal der reserveres online inden ankomst, da de hurtigt bliver fuldt optaget.

Du kan få lov til at holde gratis på gaden om lørdagen, men bilen skal sættes i parkering lørdag aften, da politiet starter med at sætte bøder på bilerne MEGET tidligt søndag morgen. Der er ingen gratis parkering i Val Thorens.

For at booke parkering i Val Thorens skal man booke her: valthoparc.com – systemet vælger selv parkeringshus efter hvor man bor og hvor der er ledige pladser.

P0 (overdækket): Beliggende i den øvre del af byen, ideel for områder som Les Balcons, Grande Rue, Slalom, Lombarde og Plein Sud. Maksimal køretøjshøjde: 2,20 m.
https://www.valthorens.com/en/commerce-service/parking-p0/

P1 (overdækket): Centralt placeret, passende for områder som Grande Rue og Quartier Soleil. Maksimal køretøjshøjde: 1,85 m.
https://www.valthorens.com/commerce-service/parking-p1/

Eller generelt på følgende link:

https://www.valthorens.com/en/sejour/venir-a-val-thorens/parkings

P2 (overdækket): Placeret i den nedre del af byen, ideel for Quartier Soleil. Maksimal køretøjshøjde: 2,14 m.
P2D (udendørs): Også i den nedre del af byen, egnet til køretøjer over 2,20 m i højden.
P3 (udendørs): Beliggende cirka 2 km uden for byen, åben lejlighedsvis, uden højdebegrænsning.
P4 (udendørs): Time- og langtidsparkering, 4 km fra byens centrum, med direkte adgang til skiliftens billetkontorer.
P5 (udendørs, gratis dagparkering): Placeret nedstrøms fra P4, 4 km fra centrum, med direkte adgang til skiliftens billetkontorer.

Der er 20 ladestationer tilgængelige i P0, P1 og P2. Selvom adgang er gratis, anbefales det kraftigt at reservere en parkeringsplads på forhånd. Efter opladning skal køretøjet returneres til den tildelte parkeringsplads.

Les Menuires har gratis parkering på gaden, hvis man kan finde plads og hvis man har lyst til at efterlade sin bil på gaden en hel uge. Ellers kan der bookes plads her, samme system som Val Thorens. Parkering i

Menuires kan bookes her: Parkings des Ménuires | Croisette | Bruyeres | Vente en ligne | Valthoparc

I Tignes er der ikke gratis parkering. Der kan bookes plads her: Indigo Neo | Rechercher un parking

Alpe d’Huez: Parkering kan bookes her: Parking alpe d huez – Réservez dès maintenant

  • Motorvejsafgifter (Autostrade): De fleste motorveje er betalingsveje. Du får en billet ved påkørsel og betaler ved afkørsel. Betal kontant, med kort eller via Telepass (automatisk system)
  • Vinterdæk og snekæder: Italien har regionale regler. Fx i Aostadalen er vinterdæk eller kæder i bilen obligatoriske fra 15. oktober til 15. april. Det er dit ansvar at tjekke lokale regler, som fremgår af vejskilte
  • Store tunneller: Se afsnittet under Frankrig for Mont Blanc og Fréjus
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant, refleksvest, reservepærer
  • Vær opmærksom på, at der i Italien med fordel kan bookes parkering på forhånd

Læs mere om kør selv skiferie til Italien.

Mange kører gennem Schweiz på vej til Italien eller Østrig, eller har Schweiz som slutdestination. Her er reglerne særligt strikse:

  • Vignette: Alle motorveje kræver motorvejsvignette, som gælder for hele kalenderåret. Prisen er ca. 40 CHF. Købes ved grænsen, på tankstationer eller online
  • Vinterdæk/snekæder: Der er ikke en fast periode med vinterdækpligt, men du kan blive straffet, hvis du er til gene for trafikken uden korrekt udstyr. Snekæder kan være påbudt på visse bjergstrækninger – skilte viser det tydeligt
  • Store tunneller:
    • Gotthard-tunnelen (gratis, men ofte kø)
    • San Bernardino og Simplon er gratis
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant og refleksvest til føreren
  • Hastighed: Motorvej 120 km/t, landevej 80 km/t, by 50 km/t

  • Vejafgifter (AutoPASS): Næsten alle motorveje, tunneller og broer har automatisk vejafgiftssystem
  • Vinterdæk/pigdæk: Det er lovpligtigt, at bilen har dæk tilpasset føret. Vinterdæk anbefales i hele vinterhalvåret. Pigdæk er tilladt fra 1. november til første mandag efter påske (med længere periode i Nordnorge). Mange byer (fx Oslo og Bergen) har dog pigdæksgebyr
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant og refleksveste. Snekæder skal medbringes, hvis du kører i bjergområder

Læs mere om kør selv skiferie til Norge.

  • Vinterdæk/pigdæk: Fra 1. december til 31. marts skal du køre med vinterdæk, hvis der er vinterføre (sne, is, slud). Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april
  • Lovpligtigt udstyr: Advarselstrekant. Refleksvest anbefales kraftigt, men er ikke påbudt

Læs mere om kør selv skiferie til Sverige.